Duftløse engletrompeter

Desværre spredes der disse år en del misinformation på nettet – især i danmark. Der er både opstået en forening, Facebookgrupper og “professionelle” forhandlere, som får delt urigtige oplysninger. Der er en årsag til, at jeg ikke er medlem af foreningen. En af de ting der siges er, at det kun er brugmansia sanguinea der er duftløs. Dette passer ikke. Der findes utallige hybrider uden duft. Jeg har personligt dyrket flere, fx en arborea.

Jeg oplevede forleden, at rigtig mange blev overraskede over en plante som ikke afgav duft. Det er ærgerligt, så denne artikel er til for at rette op på misinformationen.

Hvorfor findes så forskellige egenskaber hos engletrompeter?

Den altovervejende årsag er, at der fremavles så ufatteligt mange forskellige i både professionelle og amatørers hænder. Ofte vil en plante sælges med artsnavn, men i virkeligheden være en hybrid (fx dem der sælges i supermarkeder og på planteskoler). Hybrider er dannet ved frøformering, og hvis bestøvningen ikke er foregået i et 100% kontrolleret miljø, kan man ikke være sikker på hvordan den er dannet.

De syv oprindelige arter af engletrompeter er:

  • Brugmansia aurea
  • Brugmansia arborea
  • Brugmansia insignis
  • Brugmansia sanguinea
  • Brugmansia suaveolens
  • Brugmansia versicolor
  • Brugmansia vulcanicola

Alle nye hybrider er dannet ud af hybrider og/eller de oprindelige arter, i større eller mindre grad. Derfor er egenskaber som duft fjernet fra mange hybrider.

Hvordan dannes duften i en engletrompet?

Duften er skabt af en række forskellige kemiske forbindelser som blomsten danner, herunder:

  • Alkaloider: Alkaloider er en gruppe af kemiske forbindelser, der findes i mange planter, herunder engletrompeter. De har en række forskellige egenskaber, herunder at de kan være giftige, hallucinogene eller lægemiddelaktive.
  • Estere: Estere er en type kemisk forbindelse, der findes i mange frugter og blomster. De er kendt for deres behagelige duft.
  • Fenoler: Fenoler er en type kemisk forbindelse, der findes i mange planter. De har en række forskellige egenskaber, herunder at de kan være giftige, antioxidanter eller lægemiddelaktive.

De nøjagtige mængder og sammensætninger af disse kemiske forbindelser varierer afhængigt af typen af engletrompet og de miljømæssige forhold, hvor planten er dyrket.

Engletrompeter dufter ikke ens og de dufter mest om aftenen (hvis de har duft), hvor de forsøger at tiltrække insekternes opmærksomhed.

Er duften af brugmansia giftig?

Duften fra engletrompeter kan være meget voldsom, og man anbefaler da heller ikke at dyrke dem indendøre, fordi den kan være både allergifremkaldende og give problemer for både mennesker og dyr.

Du kan læse mere om engletrompeters giftighed i artiklen Engletrompeter er giftige

Når der findes hybrider uden duft, er det altså en fordel for mennesker som er bekymrede for de giftige egenskaber.

Scroll to Top