Engletrompet er nem at rodbeskære, og tåler rigtig meget, så du kan roligt gå i gang med at beskære din plante. Læs her hvordan.
Især hvis man dyrker sin engletrompet i havejorden, vil rodnettet udvikle sig meget i løbet af en enkelt sommer. Da engletrompeten som bekendt ikke kan overvintre i Danmark, skal den derfor op og dyrkes vinteren over i en potte.
Hvorfor beskære rodnet på engletrompet?
- Når en engletrompet har overvintret i dvale, vil den gå i gang med at sætte nye rødder – helt inde fra den tykke rodklump. Hvis sidste års hvide rødder ikke er skåret af, vil dette sinke plantens nye vækst.
- Engletrompeter har ikke behov for et kæmpe rodnet – selvom det er store planter. Faktisk mener nogle, at planter der står i små potter, vil sætte mange flere blomster. Dette skyldes at planten vil formere sig hvis den pines.
- Hvis man vil undgå at skulle plante om i en større potte og synes planten skal have frisk jord, kan man lave plads til den nye jord ved at beskære roden.
Beskæring af rodnet på engletrompet
Uanset om engletrompeten står i potte eller placeres i havejorden, kan man klippe rødderne kraftigt tilbage. Nye rødder er hvide og det er disse rødder vi hvert efterår kan beskære. Brug blot en spade og skær igennem rodnettet tæt på den store klump af rødder ved plantens bund.
Roden kan godt beskæres i foråret, hvis det først er her du får lejlighed til gøre det, men efteråret giver planten bedste betingelser. Undgå at rodbeskære mens planten er i vækst eller blomst.
FAQ om engletrompetrødder
Ja, alle dele af engletrompeter er giftige, hav derfor handsker på under arbejdet.
Ja, det sker faktisk relativt ofte, at man vil opleve at planten skyder helt nede fra roden.
Roden behøver blot lige være dækket af jord.